Sailing Academy Aarhus
Test dit talent
- og sæt fart på din sejlsportskarriere.
Med et ophold på Sailing Academy Aarhus får du rammerne til at arbejde målrettet med din sejlsport. Du bliver en del af et seriøst Melges 24 projekt, der med en professionel tilgang til sejlsport lægger vægt på struktureret træning, konkurrencer og markedsføring. Derudover er der undervisning i et væld af tilbudsfag,
og du bliver en del af et dynamisk højskoleliv.
Den professionelle hverdag
I den daglige træning på vandet fokuseres blandt andet på bådhåndtering, taktik og fartoptimering. Træningen er inspireret af professionelles hverdag og er tilrettelagtmod deltagelse i flere nationale og internationale konkurrencer.
På land undervises der i sejlsportsrelateret teori, samt markedsføring og sponsorarbejde. Der vil desuden arbejdes med at skabe værdifulde modydelser til sponsorer igennem sejlsportsevents og omtale i medier. Dermed får sejlerne erfaring med at skabe et økonomiske fundament til deres fremtidige sejlsportskarriere.
Undervisningens moduler:
På vand:
- Bådhåndtering
- Trim
- Taktik
- Matchrace
- Konkurrencedeltagelse
På land:
- Taktik og strategi
- Båd- & sejldesign
- Markedsføring
- Medier
- Fysisk træning
- Ernæring
Undervisere:
Underviserne på Sailing Academy Aarhus,har selv skabt en sejlsportskarriere indenfor henholdsvis olympiske jolle og professionel kølbådssejlads.
- Peter Hansen : Baggrund som 49’er sejler med flere internationale topresultater.Nuværende Team Danmark sejler og del af det danske seniorlandshold for 49’er. Cheftræner for kraftcenter under Dansk Sejlunion.
- Rasmus Køstner : Baggrund fra matchrace og kølbådssejlads. Del af Ericsson Racing team i Volvo Oceanrace og tidligere deltager i America’s Cup med Mascalzone Latino Capitalia.